Social eksklusions angst
En historie fra det virkelige liv, omkring social eksklusions angst:
Karin skulle efter 10 klasse begynde på gymnasium, men blev
på forhånd advaret fra familie af, om det nu var det bedste for hende, da det
måske ikke var det faglige rette sted for hende. Men Karin var ligeglad, for
gymnasium har hun altid troede var det ”rigtige” at gøre.
Karin begyndte på gymnasium og kom i klasse med sin søster
(tvillingesøster), hvilket de begge var meget glade for. Efter ”opstartstiden”
på gymnasiet var slut og den virkelige hverdag nu startede, kunne Karin hurtigt
mærke at det var fagligt svært for hende at følge med. Karins søster havde det dog
ikke sådan - hun synes dog også det var hårdt, men kunne fint følge med. Resten
af klassen var af samme mening, som Karins søster.
Karins søster hjalp ofte Karin til at kunne ”skjule” overfor
sine klasse kammerater at hun ikke kunne følge med – de læste lektier sammen og
var ofte sammen når man skulle gå sammen to-og-to. Her lavede Karins søster det
meste af arbejdet.
I undervisningen blev klassen ofte del op i grupper, og i
starten var det altid læren som lavede grupperne. Når Karin var i
gruppearbejde, opdagede hun hurtigt at hun ikke længere kunne skjule sin
faglige ”dumhed” (det tænkte hun om det dengang). Det gjorde at de andre i
gruppen hurtigt kunne blive irriteret på hende, da hun aldrig kunne bidrage med
noget til gruppearbejdet.
I mellemtiden mens alt dette foregår, bliver klassen også
screenet, for at se om der er nogle der har brug for IT rygsæk (hjælpemiddel
til ordblinde). Karin blev testet ”positiv” for ordblindhed og får derfor en IT
rygsæk, som gør at hun i større grad føler, at alle på lang afstand kan se at
hun er dum.
I slutningen af 1.g begyndte det også at påvirke det sociale
liv på skolen, for Karin. Hun kunne mærke at folk ikke gad at være sammen med
hende i gruppearbejde, og at det også påvirkede deres mening om hende i fritiden.
Folk så hende som generelt ”dum” og Karin holdte sig derfor mest til sin
søster.
Efter sommerferien skulle hun begynde i 2.g og Karin kunne
godt mærke hun var nervøs. Men hun var dog aldrig i tvivl om at hun skulle
forsætte sin skolegang, da hun stadig var af den mening at det var det rigtige
at gøre. For hvis ikke man tog en gymnasial uddannelse, var man en taber.
Alt er forværret efter sommerferien. Karin kan nu mærke at hver
gang hun skal i skole, har hun vejrtrækningsproblemer. Ingen gider at være i
gruppearbejde med hende, så det er kun hendes søster hun har tilbage. Mén nu
begynder hendes søster også at ikke vil være i gruppe med hende. Hun gør det
dog, for hvem skulle ellers være sammen med hendes søster? Men det er med sure
miner, da hun skal lave alt gruppearbejdet. For Karin kan fagligt ikke finde ud
af det.
Karin begynder dagligt at gå ud på toilettet at græde, for
Karin føler at ingen på denne skole kan lide hende og vil hende. For hun er
dum.
En skolevejleder ”tvinger” i samarbejde med Karins mor,
Karin til at skifte uddannelse. Efter juleferien i 2.g stopper Karin på
gymnasie og starter på en anden uddannelse, der meget mere var noget for hende.
Hvilket resulterede i at Karin hurtigt blev ”sig selv” igen og fik mange gode
venskaber i klassen, på hendes nye skole. Karin fik derudover taget en ny
ordblinde test, som viste at hun ikke var ordblind.
Reflektion:
Vi kan i historien konkludere at Karin har social eksklusions angst. Det kan vi bl.a. fordi hun hænger så hårdt fast i at hun skal gå på gymnasie, for ikke at blive ekskluderet fra hvad samfundet mener er "normalt", altså samfundets normer og regler (ifølge Karin). Hun er bange for at komme udenfor fællesskabet, da hendes sociale omgangskreds befinder sig der, bl.a. hendes søster. Derfor prøver hun så hårdt at falde fast i det. Det påvirker også flere aspekter af hendes liv. Hun bliver nemlig svagere socialt, fysisk, psykisk og fagligt. Hendes potientielle udvikling kommer ikke til sin rette.


jeres blog ser vel organiseret
SvarSletHej gruppe 2!
SvarSletRigtig fin historie - Rørende for Karin og hendes nærmeste.
Der er et fint forløb i historien, og man forstår hvad essensen er, og hvad der er værd at have fokus på.
Jeres refleksion - konklusion - kunne være underbygget fagligt ved, at i henviste til noget litteratur om social eksklusions angst. Som i har skrevet det lyder det meget som en snak fra Karins synsvinkel, og det er ikke understøttet af andet en Karins egen virkelighed, ligegyldigt hvor hårdt og svært Karin mener hun har det.
God fredag, og god weekend,
Slet- Hilsen gruppe 11
Tak for god konstruktiv kritik. Vi forstår hvad du/i mener, og kan især se hvad i mener, her nu senere, hvor vi har haft om Maturanas virkelighed. God dag. Hilsen os.
Slet