Selvmodsigende roller - Goffman

Film:

Reflektion over film:

Når moderen taler sådan til sin datter, mens pædagogerne lytter, sætter hun sig selv i en modsigende rolle. Det behøver ikke betyde at hun ikke er en god mor til hverdag, men måske bare at hun overspiller hvad hun normalt er, i lige netop denne situation og det er kun fordi der står to pædagoger og kigger på.

Moderen griber denne situation til at fremhæve sig selv og sin identitet og skabe en idealisering (ud fra hvad hun ved, pædagogerne synes er rigtigt). Hun vil nemlig gerne vise, at hun har styr på det hele, og i denne situation benytter hun sig af barnets kunnen til at styrke sin egen identitet, og ikke tabe ansigt overfor pædagogerne.  

Situationen viser at moderen helt bevidst pga. pædagogerne vælger at ændre adfærd, da hun godt ved hvad de synes er det rigtige at gøre. På den måde går hun ind i en selvmodsigende rolle, hvilket er noget der ofte sker for mødre som henter deres børn i børnehave. 

Her går moderen ind i frontstage, da hun "perfomer et spil" overfor pædagogerne, som ikke normalt, er sådan som hun ville gøre, når hun er der hjemme (altså, backstage).